Om undersøgelsen

Coronavirus har gjort verden til et mere uforudsigeligt sted. Det gælder også i Danmark. Spørgsmål som “kan jeg komme på ferie til sommer?”, “hvor mange arbejdsløse er der om to måneder?” eller “kollapser det danske sundhedsvæsen inden jul?”, der før kunne besvares klart og med meget lille usikkerhedsmargin, virker nu næsten umulige at svare på.

Formålet med vores undersøgelse er til dels at tage temperaturen på denne usikkerhed. Vi vil finde ud af hvad danskerne tænker om de menneskelige, økonomiske og politiske konsekvenser af epidemien. Men vi er også mere ambitiøse end det. Vi håber faktisk på, at vi kan aggregere vores fælles indsigt således, at det bliver muligt at forudsige COVID-19 epidemien med mere præcision, end det er muligt lige nu.

Hvordan skal det kunne fungere?

Vi vil bruge, hvad man i kalder `the wisdom of the crowd’, flokkens visdom, til at komme med et bud på hvordan epidemien udvikler sig. Teknikken kan sammenlignes med muligheden for at spørge publikum i quiz-programmet “Hvem vil være millionær?”. Her får deltageren mulighed for at spørge publikum om, hvad svaret er på et af spørgsmålene på vej op mod millionen. Forskere har dokumenteret, at publikum svarer korrekt i 9 ud af 10 tilfælde (Langt oftere end når man ringer til en ven, der kun svarer rigtigt i 2 ud af 3 tilfælde.). Grunden til at det virker at spørge publikum er, at de som ikke kender det rigtige svar, typisk vil være jævnt fordelt over de forskellige svarmuligheder, hvorfor det vil være tydeligt, hvad det rigtige svar er, selvom kun en lille andel af publikum har et kvalificeret bud.

Det er den samme overordnede logik vi vil bruge til at lave vores forudsigelser. Nogle danskere vil overvurdere de økonomiske konsekvenser af COVID-19 epidemien og nogle vil undervurdere dem, men den samlede tendens i vores forventninger burde give en god strømpil for, hvordan økonomien udvikler sig.

Ikke alle er lige gode til at se ud i fremtiden

Selvom flokken typisk er bedre end et enkelt individ, når det kommer til forudsigelser, så betyder det langt fra at alle er lige gode til at forudsige. Faktisk har forskning fra forudsigelses-turneringer vist, at hvis man tager udgangspunkt i de 2%, der klarede sig bedst i tidligere turneringer, så bliver ens fremtidige forudsigelser langt bedre. Derfor er der også et element af konkurrence i vores undersøgelse. Vi vil finde ud af, hvem der er bedst til at forudsige epidemien på kort sigt, og så bruge deres forudsigelser på længere sigt.

Derfor håber vi også meget, at deltagerne vil være med i lang tid, så vi kan få en god idé om, hvem der er de bedste til at forudsige.

Hvordan vurderer vi, hvem der er den bedste til at forudsige?

Vi måler kvaliteten af danskernes forudsigelser på baggrund af noget, der hedder Brier-scores, der går fra 0 (det bedste) til 1 (det værste). Hvis man eksempelvis forudsiger at der er 90% sandsynlighed for at Magnus Heunicke er Sundhedsminister den første september, og han så rent faktisk er det, så får man en brier-score for den forudsigelse på \(((0,9-1)2=)0,01\). Brier scores belønne deltagere, der formår at komme med mere præcise, velkalibrerede forudsigelser. For den enkelte deltager bruger vi den gennemsnitlige brier-score på tværs af alle ens forudsigelser til at måle kvaliteten af dennes forudsigelser.

Ikke bare en fiks idé

Vi er ikke de første, der har brugt forudsigelsesturneringer til at forstå komplekse systemer. Turneringer som denne er gennem tiden blevet brugt af efterretningstjenester i en række lande og anvendes også af The Behavioral Insights Team i den engelske regering. Den mest systematiske behandling af forudsigelsesturneringer og deres værdi kan findes i Professor Philip Tetlock’s forskning.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til projektet kan du skrive til .

Hvem har udført undersøgelsen?

Undersøgelsen er gennemført af Martin Vinæs Larsen, der er Lektor i Statskundskab ved Århus Universitet, og Jacob Nyrup, der er Ph.D-studerende ved University of Oxford og videnskabelig assistent ved Århus Universitet.

Kilder