SAMMEN OM AT FORUDSIGE COVID-19

Martin Vinæs Larsen & Jacob Nyrup, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
September 18, 2020

Coronavirus har gjort verden til et mere uforudsigeligt sted. Det gælder også i Danmark. Spørgsmål som “kan jeg komme på ferie til sommer?”, “hvor mange arbejdsløse er der om to måneder?” eller “kollapser det danske sundhedsvæsen inden jul?”, der før kunne besvares klart og med meget lille usikkerhedsmargin, virker nu næsten umulige at svare på.

Formålet med dette projekt er at aggregere vores fælles indsigt så det bliver muligt at forudsige COVID-19 epidemien med mere præcision, end det er muligt lige nu.

Vi har indsamlet forudsigelser fra over 300 danskere om hvilke konsekvenser COVID-19 epidemien vil have (indsamlet i tre runder - start maj, start juni og medio september 2020). Halvdelen af deltagerne er enten forskere, journalister eller embedsmænd. Den anden halvdel er almindelige danskere, der har haft lyst til at konkurrere med eksperterne. Du kan selv være med ved at klikke her - dog tæller dine svar på spørgsmålene, hvor vi kender svaret indenfor den næste uge ikke med. Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Du kan klikke på teksten for at hoppe direkte til den del:

Virker det?

Det kan virke utroligt, at vi skulle kunne komme med rimelige bud på komplekse spørgsmål, såsom hvad arbejdsløsheden er i december, ved bare at sammenvægte svar fra en række eksperter og lægmænd. Indtil videre har vi ramt rigtigt i 16 ud af 17 forudsigelser. Du kan se hvilke forudsigelser længere nede.

Vi har også prøvet at teste vores metode ved at undersøge, om vi kan få fornuftige svar på komplekse spørgsmål, som vi allerede kender svaret på, ved at sammenvægte deltagernes svar.

Som en del af undersøgelsen skulle folk svare på hvor mange bekræftede tilfælde på COVID-19 der var i Danmark 1. maj, hvor dødelig Statens Serum Institut vurderer at sygdommen er, og hvor mange bekræftede COVID-19 tilfælde, der var i Sydkorea den 29. februar. Fordelingen af deltagernes svar kan ses af graferne nedenfor.

Selvom den enkelte deltager ikke gav et godt bud på svaret af disse svære spørgsmål, så ligger mediansvaret (det midterste svar) i alle tre tilfælde meget tæt på det rigtige svar. Vi kan dermed se, at selvom den enkelte havde meget svært ved at ramme plet, så svarede “flokken” rigtigt.

Forudsigelser

Vi kan nu bruge deltagernes besvarelser til at komme med forudsigelser for, hvad der kommer til at ske. Figurerne nedenfor viser deltagernes forudsigelser. Hvert muligt udfald har knyttet en sandsynlighed til sig. Det mest sandsynlige udfald er market med rødt.

Figurerne viser korrigerede gennemsnitlige sandsynligheder. Vi bruger en korrektionsalgoritme, der tager højde for tilfældige fejl i deltagernes svar samt deltagernes evne til at tænke i tal og sandsynligheder.1 Hvis du vil se forudsigelserne uden disse korrektioner kan du klikke her.

Jo længere tid der går, jo lettere bliver det at identificere de deltagere, der er bedst til at lave forudsigelser. Når det sker vil vi vægte disse særligt gode forudsigeres svar op. Du vil på sigt kunne se hvem der er bedst til at forudsige under fanen “scoreboard”.

Sundhed

COVID-19 epidemien er først og fremmest en sundhedsmæssig krise, der siden er gået hen og er blevet en økonomisk, social og - muligvis - politisk krise. Vi starter derfor med forudsigelserne vedrørende sundhed.

Dødsfald

Vi får dagligt opdateringer om, hvor mange der er døde med Covid-19 i Danmark. På baggrund af besvarelserne forudså vi, at mellem 550 og 650 ville være afgået ved døden den 31. maj. Dette viste sig at være korrekt, da 574 var afgået ved døden på dette tidspunkt. I anden runde spurgte vi ind til, hvor mange, der ville være afgået ved døden den 31. juli. Her forudså vi, at under 650 ville være afgået ved døden. Dette var korrekt, da 615 var afgået ved døden den 31 juli.

Men hvordan ser det ud fremadrettet? I runde 3 spurgte vi ind til, hvor mange der ville være afgået ved døden med en COVID-19 infektion d. 31 oktober 2020. Her er bedste bud mellem 650 og 750 mennesker. Vi har gentagende gange spurgt ind til, hvor mange der ville være afgået ved døden d. 31 december. I runde 1 var forudsigelsen at mellem 1.000 og 1.500 ville være afgået ved døden ved udgangen af året, men i runde 2 havde vores panel et mere positivt syn på fremtiden, og det bedste bud er derfor nu, at mellem 700 og 1.000 er døde med COVID-19 ved nytår. I runde 3 valgte vi at indsnævre intervallerne, og her var forudsigelsen at mellem 700 og 850 ville være afgået ved døden d. 31. december.

Antal indlagte

Der har været en del snak om, at hospitalernes kapacitet ikke må overskrides. Det er som bekendt ikke sket. Og det kommer heller ikke til at ske, hvis vores forudsigelser er korrekte. Vi regnede med, at under 50 ville være indlagt på intensiv i slutningen af maj, juni og august, og dette var korrekt, da kun 20 personer var indlagt på intensiv d. 31 maj, 10 personer d. 30 juni og 4 d. 31 august. Dette mener vores respondenter også vil være tilfældet fremadrettet.

Lockdown og vaccine

Hvornår åbner hvad? Regeringen fremlagde d. 8 maj en plan for genåbning af Danmark. En del af vores respondenter nåede at svare inden planen blev offentliggjort, og det tager vi højde for i analyserne.

Vi forudså, at Superligaen nåede at komme i gang inden d. 1 juni, og dette viste sig at være rigtigt, da mellem AGF og Randers tørnede samen d. 28 maj.

Derudover forudser vores undersøgelse at vuggestuer og børnehaver holder åbent året ud. Vi forudså også, at Tivoli ville åbne i juni, hvilket skete da Tivoli genåbnede d. 8 juni.

Imidlertid viste vores forudsigelse sig at være forket med hensyn til grænserne, da rejselystne danskere allerede kunne rejse til Island, Norge og Tyskland fra d. 15 juni - og ikke efter d. 1 juli som vi forudsagde. Der blev åbnet op for det meste af Europa få uger efter. Vores metode forudsagde dog, at turister fra dele af Sverige fik lov til at tage til Danmark inden d. 31. juli. Dette skete da svenskere bosat i regioner med under 20 smittede per 100.000 indbyggere fik lov til at rejse ind fra d. 25 juni. I første omgang gjaldt det dog kun Västerbotten i Nordsverige.

I anden runde spurgte vi ind til, om barer og natklubber ville have lov til at holde åbent efter midnat inden den 31. juli. Dette var ikke tilfældet - hvilket også var vores forudsigelse. Imidlertid fik barer og natklubber mulighed for at holde åbent indtil kl. 2 fra den 21. august. Dette blev dog indskrænket til kl. 22 fra den 19 september. Vi spurgte også ind til, hvorvidt forsamlinger på over 200 mennesker var tilladt den 1. september. Svaret på dette spørgsmål er tvetydigt; forsamnlingsforbuddet var på 100 personer, men det var muligt at afvikle arrangementer med op til 500 personer, hvis deltagerne i det væsentlige sidder ned. Vi har kodet denne forudsigelse som korrekt, selvom det kan diskuteres.

I runde 3 havde vi en række nye spørgsmål vedrørende lockdown og restriktioner som følge af pandemien. Disse forudsigelser ses nedenfor.

Økonomi

COVID-19 epidemien er ikke kun en sundhedsmæssig krise, men også i høj grad en økonomisk krise, hvor vi har set, at mange mennesker mister deres job. Da vi gik ind i 2020, så var arbejdsløsheden på 3,7 procent af arbejdsstyrken. Men hvordan kommer det til at gå med arbejdsløsheden i fremtiden?

Vores forudsigelse var, at den kom til at stige og ligge i mellem 5 og 7 procent ved udgangen af maj. Dette var korrekt, da arbejdsløsheden var 5,4 procent i maj.

Herefter bliver forudsigelsen noget mere usikker; og der er noget større sandsynlighed for, at vi kommer til at ligge mellem 7 og 9 procent. Hvis vores forudsigelser holder, kan vi imidlertid afblæse den store økonomiske krise, hvor vi ser tocifrede ledighedstal.

Politik

Vi spurgte deltagerne i undersøgelsen, hvorvidt to af de centrale aktører, Søren Brostrøm og Magnus Heunicke, stadigvæk sad på deres poster i starten af september. Det gjorde de, og der er også udbredt enighed om at Søren Brostrøm er direktør for Sundhedsstyrelsen ved udgangen af året.


  1. I spørgsmålene, der er afgjort inden d. 10 juni, vægter vi personer, der svarer tilnærmelsesvis rigtigt på en række baggrundsspørgsmål med tre. I de resterende spørgsmål vægter vi de personer, der er blandt de 30 bedste forudsigere for de ni første spørgsmål, med 3. Ligeledes har vi i runde 3 taget de 30 bedste forudsigere fra de to første runder og vægtet dem med 3. Derefter tager vi gennemsnittet af alle sandsynligheder og korrigerer det med \(invlogit(logit(p)*2.5)\), hvor \(p\) er den gennemsnitlige sandsynlighed. Rationalet bag forklares i artiklen Two Reasons to Make Aggregated Probability Forecasts More Extreme.